Du er her: Forside / Garanti

5 års totalgaranti
Når du køber en Fujitsu Nordica- eller Waterstage varmepumpe, køber du et kvalitetsprodukt med 5 års totalgaranti. Den kvalitet dækker over en veludført installation og en god kundeservice. Du køber altså en samlet pakke, så du holdes risiko- og bekymringsfri.

Læs mere om forudsætninger og omfang af 5 års totalgaranti under menupunktet:
Info – Spørgsmål? – Garanti.

Vi har et tæt samarbejde med vores forhandlere. I sidste ende betyder det garanti og tryghed for dig som forbruger.

Det er ikke hvem som helst, der kan være forhandler og installatør af Fujitsu varmepumper i Danmark. Vi går ikke på kompromis med kvaliteten. Dette sikrer dig en langsigtet og god investering.

Din nye Fujitsu varmepumpe er et gennemtestet produkt. Varmepumperne har desuden mange andre fordele, som både giver energibesparelser og høj komfort.

Fujitsu har hovedsæde i Japan. Derfra sendes varmepumperne videre til Tyskland, hvor fra vi får vores varer. Som kunde er du derfor garanteret, at produktet kommer til dig direkte gennem det officielle leverandørnetværk. Fujitsu står i dag stærkt med store markedsandele verden over. Fujitsu har kunder i det private såvel som i industrien.

 

Fujitsu varmepumpe

Parallelimport

Om parallelimport
Hvis du har besluttet dig for at anskaffe en Fujitsu varmepumpe, kan det være fristende at vælge den billigste forhandler, når du køber ind. Desværre er det sjældent billigere på sigt, da der er en årsag til den billigere pris. Flere forhandlere af Fujitsu i Danmark er nemlig ikke godkendt af os. De køber deres varer fra udenlandske internetsider eller i restpartier fra f.eks. Sydeuropa. Fænomenet hedder parallelimport.

Det er kun Fujitsu varmepumper leveret fra os, den officielle danske importør, at du kan være sikker på, at varmepumpen er beregnet til drift i Danmark. Forhandlere der ikke får leveret varmepumper fra importøren har heller ikke adgang til det officielle reservedelsnetværk. Nogle forhandlere importerer desuden deres varmepumper fra Sverige. Det gør det svært at vide, hvor varmepumpen egentlig stammer fra eller om det er en forældet model.

Disse forhandlere kan altså ikke tilbyde dig samme gode garanti, som hvis du køber hos en af vores godkendte forhandlere. Den risiko pålægger forhandleren dig og hvad værre er, så er han ikke er forpligtet til at fortælle dig, at produktet er importeret ad andre veje. I sidste ende kan du derfor stå med en varmepumpe, som slet ikke er bygget til danske vejrforhold, selvom forhandleren påstår anderledes.

Fujitsus Nordica-serie er udviklet til det nordiske klima. Gennem vores forhandlere leverer vi varmepumper, som sikrer dig stabil og billig varme under alle vind- og vejrforhold, samt et sundt og behageligt indeklima i mange år fremover. Sørg derfor altid for at tage kontakt til en af vores godkendte forhandlere, når du skal investere i en varmepumpe. Vi hjælper også altid gerne med at henvise dig til en af vores forhandlere.

Klimalux’ godkendelse som officiel importør af Fujitsu varmepumper i Danmark:

Din garanti for, at din varmepumpe er importeret af den officielle importør.