Du er her: Forside / Officiel importør

Brev (100 x 137)

Klimalux’ godkendelse fra Fujitsu

 (åbner i pdf)

Klimalux er officiel importør af Fujitsu i Danmark

Fujitsus Nordica-serie er udviklet til det nordiske klima. Gennem vores forhandlere leverer vi varmepumper, som sikrer dig stabil og billig varme under alle vind- og vejrforhold, samt et sundt og behageligt indeklima i mange år fremover. Sørg derfor altid for at tage kontakt til en af vores godkendte forhandlere, når du skal investere i en varmepumpe. Vi hjælper dig også altid gerne med en henvisning. Alternativt kan du klikke her: Find forhandler

Hvis du har besluttet dig for at anskaffe en Fujitsu varmepumpe, kan det være fristende at vælge den billigste forhandler, når du køber ind. Desværre er det sjældent billigere på sigt, da der er en årsag til den billigere pris. Flere forhandlere af Fujitsu i Danmark er nemlig ikke godkendt af os. De køber deres varer fra udenlandske internetsider eller i restpartier fra f.eks. Sydeuropa. Fænomenet hedder parallelimport.

Vil du være sikker på, at varmepumpen er beregnet til drift i Danmark, skal du derfor kontakte en af vores forhandlere. Forhandlere der ikke får leveret varmepumper fra os, har heller ikke adgang til det officielle reservedelsnetværk. Nogle forhandlere importerer desuden deres varmepumper fra Sverige. Det gør det svært at vide, hvor varmepumpen egentlig stammer fra eller om det er en forældet model.

Disse forhandlere kan altså ikke tilbyde dig samme gode garanti, som hvis du køber hos en af vores godkendte forhandlere. Den risiko pålægger forhandleren dig og hvad værre er, så er han ikke er forpligtet til at fortælle dig, at produktet er importeret ad andre veje. I sidste ende kan du derfor stå med en varmepumpe, som slet ikke er bygget til danske vejrforhold, selvom forhandleren påstår anderledes.